
Du har en idé om hvordan det skal se ud. Det skal være smart, fancy, se godt ud og være lir i øjnene på dine medmennesker.
Men hvordan kommer du fra A til B?
Jeg vil beskrive forskellige metoder til hvordan du kan komme igennem den kreative proces, udvikle idéer og tage dem med videre til dit næste projekt.
Det at lave et projekt, formgive sin idé og kommunikere det ud til sin målgruppe kan til tider være kompliceret og man kommer igennem mange idéer, hvor man skal huske at skrive alt ned, så man kan bruge det til senere. En fyldt skitsebog kan redde dig senere hen – hvis du gemmer dem. Den inspiration og de tanker du har nedfældet i den er guld værd, hvis du en dag skulle gå lidt kreativt kold.
Når man er igang med et projekt starter man sin rejse mod et mål, som måske ikke altid er i sigte, man kommer igennem mange idéer, som udvikler dig, vinkler dine idéer og du kommer måske ud med et resultat som passer perfekt til det projekt er du er i gang med. De mest skæve og succesfulde idéer blev udtænkt under bruseren, på gå-/løbeturen eller ved blot at læse i en bog. De kommer når man mindst venter det.
Når du har en opgave, er det altid en god idé at lave en brainstorm, hvor du tager dine mindste idéer med, og så til slut udvælger de bedste, vurderer dem kritisk og vælger den der passer bedst til opgaven.
Den idé skal du så arbejde med, målrette den og simplificere den indtil du mener, at den vil passe til din målgruppe og til den kan kommunikeres med bedste mulighed for ikke at misforstås.
..resten kommer senere
..
